Specialized Sirrus X 3.0 EQ ST - 2022

Før DKK 10.399,00
DKK 8.499,00
SparDKK 1.900,00
Levering 1-2 dage
Derfor vil du elske den
1. Super funktionel citybike med lav indstigning
2. Leveres med masser af praktisk udstyr
3. Tektro HD-R280 skivebremser

Amerikanske Specialized melder sig nu på banen med Step-Through-udgaven af den populære og meget alsidige citybike Sirrus X 3.0 EQ, i en 2022-version. Og Step-Through betyder bare, at cyklens stel er udformet, som vi kender det fra traditionelle damecykler. Det giver cyklen en behageligt lav indstigning.  

Den moderne, urbane kvinde lever ofte et travlt liv: Hver dag pendler hun sikkert flere kilometer til og fra job eller studier. Måske har hun sit barn siddende i et barnesæde på cyklens bagagebærer. Og i fritiden er der et hav af aktiviteter, som skal passes.

En solid, sikker og hurtig allround-cykel er derfor guld værd, Og sådan en cykel er Sirrus X 3.0 EQ Step-Through. Både stel og forgaffel er udformet i let og langtidsholdbart aluminium, så cyklen forhåbentlig kan holde i mange år. De brede dæk giver optimalt vejgreb, hvad enten der køres på asfalt eller på grus. Denne skønne cykel giver nemlig ikke fortabt, når der ikke er mere asfalt!

Når de stejle bakker skal forceres, vil den meget brugervenlige 1x11-speed Shimano Deore geargruppe gøre god gavn. Gearområdet er meget bredt, og der er kun en enkelt gearvælger at holde styr på. Nemt og effektivt!  

Men fart er intet uden kontrol. Derfor er cyklen udstyret med de meget kraftige og driftssikre Tektro HD-R280 skivebremser. De bremser kraftigt og præcist, selv i meget glat føre, og behøver samtidig kun minimal vedligeholdelse.

Men fortræffelighederne stopper ikke her! Specialized Sirrus X 3.0 EQ Step-Through leveres nemlig med både bagagebærer, støtteben, praktiske DRYTECH-skærme, og  dynamolygter. På bagagebæreren kan du placere et barnesæde, så junior kan komme med mor ud på eventyr.

Når den moderne, travle og kvalitetsbevidste kvinde vælger en Sirrus X 3.0 EQ Step-Through, får hun en lækker allround-cykel, der vil tjene hende både som transportmiddel og motionsredskab, mange år frem i tiden!

CYKLENS PRIS ER INCL. LEVERING!
Den leveres 100 % samlet, så du er klar til at køre en tur!
Se mere om hvordan din cykel leveres her: