Abus Bordo 5700 uGrip Foldelås
Før DKK 609,00
Fås i 4 farver
Abus Kædelås 1385 Tresor
Før DKK 479,00
Fås i 4 farver
Abus Kædelås 8900 Ionus
Før DKK 659,00
Fås i 2 farver
Abus CityChain X Plus
Før DKK 1.599,00

Cykellåse - Pas godt på din cykel!

Hvordan sikrer jeg bedst min cykel?


Det ultimative er naturligvis at opbevare din cykel under lås åg slå, i et rum, som kun du har nøgle til.

I praksis er det jo bare ikke altid en mulighed.

Der vil altid være situationer, hvor du har behov for at parkere den tohjulede udenfor din skole, din arbejdsplads, fitnesscentret, yndlings-caféen eller et utal af andre steder.

Hver dag står tusinder af cykler udendørs. Og en del af dem bliver desværre stjålet.

Det gælder ikke mindst de cykler, som ikke er forsynet med en godkendt cykellås.

Din cykel bør derfor altid låses, når du forlader den.

Brug altid en forsikringsgodkendt lås


Den godkendte cykellås er dit stærkeste våben i kampen mod de uærlige personer, som kan finde på at snuppe din tohjulede ven.

En forsikringsgodkendt cykellås er derfor alfa og omega, hvis du gerne vil passe godt på din cykel.

Hvis du gerne vil bevare dit gode humør (og ødelægge cykeltyvens), så brug én af de mange godkendte cykellåse, som du finder på Cykler.dk. Og ikke mindst: Husk at låse din cykel.

Selv de bedste godkendte cykellåse er nytteløse, hvis man glemmer at låse.

Nedenfor kan du læse lidt om de fordele og ulemper, der er ved de forskellige slags låse, som i dag findes på markedet.

Hvad skal jeg tænke over, før jeg køber min nye cykellås?


At sikre sig 100 % mod cykeltyverier er meget svært.

Cykeltyvene bliver desværre mere og mere professionelle, når det gælder værktøj og metoder, som de anvender, når de stjæler cykler.

Men med en solid cykellås er der en god chance for, at tyven går forbi din cykel.

I den forbindelse er det af stor betydning, at du vælger en forsikringsgodkendt cykellås, så du har mulighed for at søge erstatning, hvis uheldet alligevel skulle være ude.

Du kan muligvis spare et mindre beløb på at købe en cykellås, som ikke er godkendt, men det kan vise sig at blive en bekostelig affære i sidste ende.

Dit forsikringsselskab vil nemlig næppe udbetale erstatning for en stjålet cykel, hvis der ikke har været anvendt en forsikringsgodkendt cykellås.

Nedenfor ser du vores udvalg af solide, prisstærke, forsikringsgodkendte cykellåse.
Vi har mange forskellige låsetyper, og for størstedelens vedkommende er der tale om forsikrings godkendte cykellåse.

Det skulle derfor være muligt at finde noget for enhver smag, uanset, om man er på udkig efter en kædelås, en foldelås eller en fastmonteret cykellås.

Det behøver ikke være dyrt at sikre din cykel.

Hvilke typer af cykellåse findes der?


Der findes mange forskellige typer af cykellåse. Lad os kigge lidt på dem!

Wirelås - Kun som ekstra sikring


En wirelås, til tider også kaldet spirallås, kan fås enten med nøgle eller med kode.

Wiren kan sættes gennem cyklens stel, og så vikles omkring en fast genstand.

Dog er en wirelås ikke i sig selv en tilstrækkelig tyverisikring. Dertil er låsens wire ganske enkelt for nem at klippe over med en god boltsaks. Og selve låsen vil i reglen heller ikke kunne tåle et par slag med en hammer.

En lås med wire bør derfor udelukkende betragtes som et supplement til en anden (forsikringsgodkendt) cykellås.

Den uundværlige ringlås


Mange vil sikkert kunne nikke genkendende til den klassiske ringlås. Den fås enten med nøgle eller med kode. Hvad du foretrækker, er helt op til dig.

En anden fordel ved en fastmonteret cykellås er, at den netop ER fastmonteret på cyklens stel. Du behøver således ikke slæbe rundt på låsen, og du risikerer ikke at glemme den.

Når du køber en godkendt cykellås får du en lås, der er testet, så den lever op til den gældende danske standard.

Til gengæld kan en klassisk, fastmonteret lås ikke forhindre, at tyven smider din cykel ind bag i en bil, så han senere kan give sig god tid til at bryde låsen op.

Her skal vi til at kigge på nogle ganske andre cykellåse, som gør det muligt at `forankre´ cyklen.

Foldelåsen - Solid og praktisk


En anden type lås er foldelåsen. Den er lavet af flade metal-led (hærdet stål), som gør, at det er svært at få fat med en boltsaks eller lignende.

Her er der tale om en meget fleksibel løsning


En stor fordel ved foldelåsen er, at den ikke fylder eller vejer meget. Og med foldelåsen kan din cykel desuden låses fast til en solid genstand. Og det er næsten det bedste, du kan gøre, hvis du vil sikre din cykel mod tyveri.

Leddene på en foldelås er ofte belagt med gummi, så låsen ikke ridser stellet på cyklen.

Der findes foldelåse, som er med kode, imens andre er med nøgle. Kode-modellerne kan især være praktiske, hvis I f.eks. er flere, der deles om en cykel.

Hvis du vælger en god Abus foldelås med kode, kan du roligt regne med, at kodehjulene på låsen er lavet i et holdbart materiale, så cifrene ikke slides væk over tid.

Foldelåsen er en effektiv og praktisk sikring af din cykel. Og selv om du måske vælger at købe en cykel, som i forvejen er forsynet med en ringlås, kan foldelåsen være et godt supplement, som giver ekstra sikkerhed.

Et godt bud på en forsikringsgodkendt foldelås kunne være Abus Bordo DK 6000. Denne lås skal låses med nøgle.

Vær opmærksom på, at de 2 andre låse i Bordo-familien ikke er forsikringsgodkendte. Hvis du vælger en foldelås, som ikke er forsikringsgodkendt, bør du samtidig have en godkendt lås på din cykel. Foldelåsen er så at betragte som en ekstra sikkerhed.

Foldelåse fås i flere forskellige størrelser/længder.

Kædelåsen - Klassens tunge dreng


Hvis du har en meget dyr cykel, er en solid kædelås det eneste rigtige at vælge. Det kan f.eks. være en Abus 8900 Ionus.
Her kommer tyven virkelig på arbejde, hvis han ikke har en vinkelsliber eller lignende til rådighed.

Denne lås er i øvrigt også testet mod angreb med isspray.

Godkendte kædelåse er lavet i hærdet stål, og har en integreret låsecylinder. Kædelåse med hængelås vil ikke kunne forsikringsgodkendes.

Vælg en kædelås, som har et slidstærkt overtræk, så låsen ikke gør skade på cyklens stel.

Hvad skal jeg låse cyklen fast til?


Det er ikke ligegyldigt, hvad man vælger at låse sin cykel fast til.

Ofte er et moderne cykelstativ ikke så solidt, som det måske ser ud. I virkeligheden er det tit lavet af hule metalrør, som ganske let kan klippes i stykker med en boltsaks. Og så kan tyven bare klippe cykelstativet i stykker, og tage din cykel med sig.

Det er klogt at låse cyklen fast til noget solidt


Det bedste, du kan gøre, er at låse din cykel fast til en solid genstand, som et vejskilt eller en lygtepæl, så vidt muligt. Og det bør ske med én af de mange godkendte cykellåse.

Hvis cyklen er låst fast til et vejskilt eller noget andet virkeligt solidt, er der håb om, at cykeltyven går videre til en anden cykel, som er nemmere at stjæle.

Hvis der ikke er andet end et cykelstativ at låse cyklen fast til, så prøv, om du kan få din folde- eller kædelås omkring de kraftige metalbøjler, som udgør enderne af stativet.

Det er bedre, at føre låsen igennem stellet på cyklen, end blot at føre den ind mellem egerne i et af hjulene.

Hvorfor er det vigtigt med en forsikringsgodkendt cykellås?


Du kan ikke undvære en forsikringsgodkendt lås, af den grund, at hvis din cykel bliver stjålet, imens den har været låst med en godkendt lås, står du stærkt, i forhold til at få erstatning fra forsikringen.

Der findes både ringlåse, kædelås og foldelåse, som er forsikringsgodkendte.

Abus - Et verdensnavn, når det gælder låse


Det tyske verdensfirma Abus (August Bremicker und Söhne) har eksisteret i snart 100 år.

Sig navnet Abus, og en meget stor del af verdens befolkning vil vide, at der her er tale om noget med låse.

Alle produkter fra Abus er generelt af høj kvalitet, og producenten tilbyder et stort udvalg af cykellåse.

Vi er ikke i tvivl om, at den tyske gigant Abus fremstiller nogle af de bedste godkendte cykellåse på markedet.

Hvis der står Abus på låsen, får du en god, solid og ikke mindst sikker cykellås.

De fleste af låsene fra Abus er forsikringsgodkendte, men der er dog enkelte undtagelser.

Læs mere om låsene her på Cykler.dk, og tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis du er i tvivl om noget.

Hvordan skal jeg vedligeholde min cykellås


Egentlig har de fleste cykellåse ikke brug for ret megen vedligeholdelse. Dog anbefaler vi, at man jævnligt smører låsecylinderen med en særlig låseolie. Det gælder naturligvis især, hvis din cykel ofte står udendørs, i al salgs vejr.

Hvis uheldet er ude, og du en dag ikke kan låse din cykellås op, så er den sandsynligvis rustet fast, inde i cylinderen. Prøv med et par dråber rustfjerner, inden du opgiver, og saver låsen over.

Frit monteret på din nye cykel


Køber du en ny cykel hos os, får du automatisk og helt gratis monteret dit nye udstyr, der er vedlagt i kurven. Så er du sikker på, at det er monteret rigtigt og 100 % funktionelt!

STORT udvalg af forsikringsgodkendte cykellåse



En god cykellås er den bedste måde at sikre din cykel på, ikke mindst pga. signal-værdien. Hvis din cykel er forsynet med en god lås, er der en god chance for, at tyven lader den stå, ganske enkelt fordi det vil være for besværligt at stjæle den. Imidlertid er det meget vigtigt, at du vælger en forsikringsgodkendt lås.

Det er nemlig afgørende for, om du kan søge erstatning hos dit forsikringsselskab, hvis du alligevel er uheldig, og din cykel bliver stjålet.


Godkendte låse er testet i henhold til nogle helt specifikke standarder. De kan derfor ofte være lidt dyrere end de ikke-godkendte låse, hvor du ikke har nogen garanti for, at låsen kan holde til de samme belastninger. Hos cykler.dk tilbyder vi et KÆMPE udvalg af forskellige låse, til ethvert behov, og i enhver prisklasse.


Cykler.dk er klar med råd og vejledning



Cykeltyven er cyklistens værste fjende. At købe sin drømme-cykel, blot for at erfare, at visse personer ikke kender forskel på dit og mit, er en utroligt ærgerlig oplevelse. Hos cykler.dk er vores dedikerede personale altid klar til at hjælpe dig, så du ikke alene får den cykel, du har drømt om, men også den bedst mulige tyverisikring, så du kan have glæde af din cykel, mange år frem i tiden.

Hos og kan du altid finde en god og sikker ny cykellås.

Her skal du nok finde noget, som du bliver glad for, uanset hvilken type cykellås, du er på udkig efter. Køb en godkendt lås hos Cykler.dk.

Hvordan kontakter jeg Cykler.dk?


Det kan du gøre på flere måder: Du kan maile til os på info@cykler.dk, eller du kan ringe på telefon: 77340818.

Men du er naturligvis også altid mere end velkommen til at besøge vores fysiske butik, som er beliggende i den smukke vestjyske by Lemvig.

Adressen er: Storegade 27, 7620 Lemvig.

Vi har altid et smil på læben, og kaffe på kanden.

Fantastiosk kundeservice er vores højeste målsætning. Vi har cykler, låse, beklædning, plejemidler og meget andet.

Vi elsker glade kunder. Men vi bryder os ærligt talt ikke meget om folk, der stjæler cykler. Derfor hjælper vi dig gerne med at finde en godkendt cykellås, som passer til dit behov, så du er bedst muligt rustet i kampen mod de uærlige mennesker, der vil berøve dig både din cykel og din glæde ved at færdes på to hjul.