DKK 799,00
Vælg variant for status
Derfor vil du elske den
1. Ultra-tynd vindtæt, vandafvisende vest
2. Lækkert ripstop materiale
3. Performance og kvalitet fra Assos

Vind er noget, vi kender til, her i Vestjylland, hvor Cykler.dk har hjemme. Og vinden er noget, man nemt får et ambivalent forhold til. Her i det vestjyske blæser vestenvinden frisk havluft ind fra Nordsøen. Og som cykel-entusiaster kender vi da også følelsen af at være `flyvende´, når man har en frisk vestenvind i ryggen.

Men vinden kan også være problematisk. Når vinden er imod en, kommer man let til at føle, at man bare knokler løs, uden at komme nogen vegne. Vi kan ikke, som en nu forhenværende politiker engang gjorde, love dig medvind, hver eneste gang, du skal ud at cykle. Men med den innovative Mille GT Wind Vest fra Assos er du bedst muligt beskyttet mod vinden.  
At Assos laver cykeltøj i absolut topkvalitet, er bestemt ikke nogen nyhed. Men at det er muligt at finde så tynd en beklædningsgenstand, der beskytter så godt mod vinden, som denne lækre vest gør, må siges at være noget helt nyt!

På forsiden af vesten er der anvendt et særligt ripstop materiale. Ripstop er en speciel væve-teknik, som gør, at hvis du skulle være uheldig at få en lille flænge i stoffet, så kan flængen ikke `løbe´. Med andre ord bliver en evt. flænge ikke større, end den er. Øverst finder du desuden en 2-lags krave, som giver maksimal komfort.

Mille GT Wind Vesten er designet til at være meget vandafvisende, og yde optimal beskyttelse mod vinden, samtidig med, at stoffet er så tyndt, at du dårligt nok mærker, at du har vesten på. Og hvis du ikke længere har brug for vesten, putter du den bare i en lomme.

Med Mille GT Wind vesten viser Assos endnu engang, at deres produkter er second to none!