Wahoo POWRLINK ZERO Left Sided Power Pedal

DKK 4.999,00
Ikke på lager
Derfor vil du elske dem
1. Super kvalitet, og fin kraftoverførsel
2. Indbygget sensor i venstre pedal
3. ANT+- og bluetooth-kompatibel

Du ved naturligvis, hvor vigtigt, det er at have et sæt gode pedaler på din cykel. Det ved folkene hos den kendte producent Wahoo også. Men med introduktionen af de innovative Powrlink Zero single-sided pedaler har de taget et stort skridt videre, og udstyret et par i forvejen rigtig gode pedaler med en sensor, så de kan forsyne dig med data vedrørende kadence og Watt-output. Lad os se lidt nærmere på disse fede pedaler!

Først og fremmest er der tale om et par lette og solide pedaler, som er rigtig gode, når du skal runde et hjørne (frigang: 39 grader). Og det er jo ofte her, at man henter de brøkdele af sekunder, som ofte viser sig afgørende for, hvem der ender med at stå øverst på skamlen, når løbet er slut. Pedalerne er udstyret med Wahoos `Standard tension´ klamper, men er også kompatible med `Easy tension´ klamper, som gør det lidt lettere at klikke ud og ind. De slanke og elegante klamper er med til at sikre, at kraftoverførslen altid er i top. Klamperne er i øvrigt justerbare i tre retninger.

Men et er at skabe et sæt velfungerende pedaler. Noget andet er at kombinere dem med moderne højteknologi. Og det må man sige, at Wahoo er lykkedes med. I den venstre pedal sidder en sensor, som regner din kadence og dit watt-output ud, ved at måle kraften i venstre side, og gange den med 2. Målingerne har en nøjagtighed på +/- 1%, ifølge producenten.
Pedalerne kan sende data til smartphone, GPS eller andre enheder, ved hjælp af ANT+- eller Bluetooth-forbindelse.

Batteriet kan typisk køre ca. 75 timer på en opladning.
•Fysiske dimensioner: 9x4 cm
•Vægt: Venstre: 138 g. Højre: 113g
•Stakhøjde: 13 mm
•Q-factor: 55 mm
•Materialer: Grivory (et kunststof). Spindel i rustfrit stål
•Klamper: Leveres med Standard tension klamper (kompatible med Easy tension klamper)
•Batteri-levetid: 75 timer