Grip Grab RaceAqua X Vandtæt MTB/CX Skoovertræk

DKK 469,00
Vælg variant for status
Derfor vil du elske dem
1. Vind- og vandtætte
2. Kevlar-forstærket base
3. Perfekte til MTB og XC racing

At køre MTB eller cykelcross stiller store krav, både til rytter og til materiel. Det ved du, hvis du allerede har stiftet bekendtskab med disse to hårde, men også fantastisk sjove og action-prægede, grene indenfor cykelsporten. Hver eneste lille detalje har en betydning, og alt skal være 100% i orden, for at sikre, at du får mest muligt ud af dine anstrengelser på cyklen.

Som vi ofte gør vore kunder opmærksomme på, så er de rigtige cykelsko af stor betydning. Det er fødderne, som du bruger til at træde i pedalerne, så hvordan skulle du kunne yde dit optimale, hvis dine fødder ikke har det godt? Imidlertid kan det ikke undgås, at dine cykelsko vil blive udsat for vand og mudder. Det gælder ikke mindst, når der køres offroad. Et par skoovertræk er derfor også gode at have.

Og som altid kan vi stole på den danske producent Grip Grab! RaceAqua X er et par særdeles fine skoovertræk, designet specielt til offroad-kørsel, hvilket gør dem specielt velegnede til MTB og XC racing. Dette lækre produkt er designet med åben sål, hvor der er store huller til hæl og klamper. Skoens base er forstærket med kevlar (et materiale, der bl.a. også anvendes til skudsikre veste!), hvilket er medvirkende til, at du kan stå af cyklen, og gå et stykke, uden at tage hverken cykelsko eller skoovertræk af.  

RaceAqua X skoovertrækket er både vind- og vandtæt, så det giver dine cykelsko den bedste mulige beskyttelse mod elementernes rasen. Og det reflekterende Grip Grab-logoer giver øget synlighed, når du kører i mørke.

Når skoovertrækkene bliver snavsede, tørrer du dem bare af med en våd klud. Anden rengøring behøves ikke.

OBS: GripGRab gør opmærksom på, at RaceAqua skoovertrækket er designet til slanke MTB/cykelcross-sko, og ikke kan anbefale til de bredere touring-sko.