Før DKK 249,00
DKK 219,00
SparDKK 30,00
Ikke på lager
Derfor vil du elske dette sæt
1. Smart sæt, med CO2-patroner og mini-pumpe
2. Vejer og fylder kun ganske lidt
3. Beslag og monteringsdele medfølger

Alle cyklister oplever før eller siden at punktere! Ganske vist findes der i vore dage cykeldæk, som er særdeles godt beskyttet mod punkteringer. Men summa summarum er, at når der er luft i et cykeldæk, så er det dæk ikke 100% punkterfrit. Sådan har det været, lige siden, man opfandt cykeldæk med luft i. Ydermere er det danske klima jo ofte noget vådt, hvilket ikke ligefrem mindsker risikoen for punkteringer. At pumpe en cykel er derfor noget, vi alle kommer til at gøre, før eller siden.

Nogle cykelpumper er store, tunge og klodsede. Dem ønsker man ikke at slæbe med ud på den endeløse landevej. Men heldigvis findes der lettere og mere kompakte løsninger, som også er effektive.

Fra den anerkendte producent Bontrager kommer det lille fikse sæt, som har fået navnet Air Rush Mini. Sættet er særdeles praktisk at have, ikke mindst fordi det indeholder både 2 stk. 16-grams CO2-patroner og en mini-pumpe, der kan bruges manuelt. Skulle du være uheldig at løbe tør for CO2, kan du således stadig få luft i dine dæk. Så skal du bare pumpe på den `gammeldags´ måde. Det går selvsagt ikke så hurtigt som med en CO2-patron, men du har dog mulighed for at blive kørende igen.

Sættet passer såvel til racerventiler som til almindelige ventiler, og vejer kun 72 gram. Det fylder kun ganske lidt, så du kan nemt medbringe det i cykeltasken, eller i lommen på en jakke.  

Der medfølger monteringsbeslag og andre nødvendige dele, så du let kan montere Bontrager Air Rush Mini på din cykel.  Med dette lækre sæt er du særdeles godt rustet i kampen mod punkteringerne.