DKK 4.999,00
Levering 1-2 dage
Derfor vil du elske PowerTube-batterierne
1. Indbygning i stellet giver glimrende æstetik
2. Der er et batteri til ethvert behov
3. Verdenskendt kvalitet fra Bosch

Når æstetik og høj ydeevne skal gå op i en højere enhed, bliver udfordringerne store, når vi snakker design og funktionalitet. Det gælder for så vidt for alle produkter. Og man må sige, at folkene hos den verdenskendte batteri-producent Bosch har formået, ikke alene at leve op til de høje krav, men også at sætte helt nye standarder, når det gælder lithium-ion-batterier til elcykler. Produkt-serien hedder Bosch PowerTube!  

Fælles for alle PowerTube-batterierne er, at de er designet til at kunne integreres fuldstændigt i din cykels stel. Dermed er det muligt at bibeholde et elegant, helstøbt design, som ikke ligefrem skriger, at her kommer en elcykel! Faktisk bemærker man knapt nok, at batteriet er der. Der findes PowerTube-batterier til enten vandret eller lodret placering, alt efter din cykels geometri.

Ydelsen er der imidlertid heller ikke noget i vejen med! PowerTube-batterier fås i forskellige udgaver, på 400, 500 eller 625 Wh.

Men lad os kigge nærmere på de forskellige batterier!

PowerTube-familiens `lillebror´ hedder PowerTube 400. Det er et batteri, som især er velegnet til citybikes. Sin kompakte størrelse til trods giver dette batteri tilstrækkeligt med strøm til, at du kan klare både den daglige transport i byen og nogle lidt længere ture ud i det blå. Batteriet vejer kun 2,9 kg., og giver masser af rendyrket køreglæde.

Det lidt større PowerTube 500 passer fint til eksempelvis trekkingcykler, eller til moderat pendling. En tur på MTB-sporet nu og da klarer dette batteri også.  

Med PowerTube 625 rykker vi op i den seriøse klasse for batterier til e-MTB´er, og til længere pendlerture. Her kan du tage adskillige ture på MTB-sporet, eller sågar bestige bjerge, uden at løbe tør for strøm lige med det samme. Ligesom de andre PowerTube-batterier er PowerTube 625 wh. forsynet med en låsemekanisme, der sikrer, at batteriet ikke falder ud af stellet.

Du kan således roligt give den alt, hvad den kan trække, selv i meget uvejsomt terræn, uden at behøve at være nervøs for at tabe batteriet. Det er dog stadig nemt at afmontere batteriet, så du kan oplade det indendørs. Og det er i øvrigt en god idé at gøre, ganske enkelt fordi opladning foregår bedst og hurtigst ved stuetemperatur.