DKK 549,00
Levering 1-2 dage
Derfor vil du elske dem
1. Lav rullemodstand og sublimt vejgreb
2. Blackbelt punkteringsbeskyttelse
3. Racerdæk i verdensklasse!

Vi, der lever og ånder for landevejscykling, ved, at et par dæk ikke bare er et par dæk. Et par gode landevejsdæk skal have lav rullemodstand, uden at gå på kompromis med det vejgreb, der også er så vigtigt, både for dækkenes performance og for sikkerheden. Dernæst skal dækkene gerne være slidstærke. Og så gør det heller ikke noget, hvis de har en god punkteringsbeskyttelse. For punkteringer er og bliver nu engang enhver cyklists værste fjende.
Med de lækre S-works Turbo Cotton LTD har Specialized skabt et par racerdæk, der må siges at være i verdensklasse.

Disse dæk er lavet i Specializeds egen, patenterede Grioton gummiblanding, hvilket bl.a. bevirker, at de er meget slidstærke, og også vedbliver at fremstå i pæn stand, selv efter længere tids brug. Og så skal vi bestemt heller ikke undlade at nævne, at denne gummiblanding giver et særdeles solidt vejgreb, selv når asfalten er våd.  
Dækkene har den unikke Blackbelt punkteringsbeskyttelse, hvilket effektivt forebygger langt de fleste punkteringer.

Der findes cykelryttere, som ser skævt til klassisk udseende dæk, og som gør et stort nummer ud af at fortælle, vor meget hurtigere, tubeless dæk er. Ogdet er da ikke helt forkert, at en del tubeless dæk, i det mindste på papiret, har lavere rullemodstand end et dæk som Turbo Cotton LTD. Men i praksis er forskellen kun marginal. Rullemodstanden for Turbo Cotton LTD er blevet målt til 10,1W (Kilde: www.bicyclerollingresistance.com). Det må sige at være særdeles fint. I praksis vil du ikke tabe fart ved at køre på disse dæk, sammenlignet med et par tubeless dæk.

Specialized S-works Turbo Cotton LTD er, kort fortalt, et landevejsdæk helt i topklasse. Et dæk, der har vist sig værdigt til at bære betegnelsen S-Works, hvilket mange rosende anmeldelser i internationale cykel-magasiner da også vidner om!