Før DKK 1.599,00
DKK 1.199,00
SparDKK 400,00
Vælg variant for status
Derfor vil du elske den, og cykeltyven hade den
1. 10 mm sekskantet, specialhærdet stål
2. Varefakta-kontrolleret og forsikringsgodkendt
3. ABUS sikkerheds-klassificering 15 (Højest mulige)

Hvis du har en dyr cykel, som du virkelig er glad for, så er den også værd at passe godt på. Cykeltyvene kan nemlig også godt lide dyre cykler. Derfor har du brug for en virkelig solid kædelås!

Navnet ABUS er vel nærmest blevet synonym med `låse´, i manges ører. Og det er ikke uden grund, for den 97 år gamle tyske producent er virkelig blandt de førende aktører på verdensmarkedet for låse til en meget lang række formål.

City Chain X plus må siges at være en virkelig seriøs kædelås. Den er udformet i 10mm sekskantet, specialhærdet stål, og med en meget avanceret integreret låsecylinder. Den er varefakta-kontrolleret og forsikringsgodkendt, så du kan få erstatning, hvis cykeltyven, stik imod al forventning, alligevel skulle få held til at snuppe din cykel. Cylinderen er klassificeret til niveau 15, hvilket er det højeste, ABUS kan præstere. Det indebærer, at låsen er testet i alle ender og kanter, og at den bl.a. er modstandsdygtig overfor angreb med isspray. Det er i øvrigt kun kædelåse med integreret låsecylinder, der kan forsikringsgodkendes. Kædelåse med hængelås kan ikke. Låsen kommer med et silkeblødt stof-overtræk, så kæden ikke ridser din cykels fine lak.

Ved hjælp af City Chain X Plus kan du låse din cykel fast til et vejskilt eller lignende, og derved gøre det så vanskeligt for tyven, at han sikkert vælger en anden cykel end din. Vær også opmærksom på, hvad du låser din cykel fast til. Mange cykelstativer er ikke så solide, som de ser ud til. Hvis tyven bare kan klippe cykelstativet i stykker, og tage din cykel med sig, så nytter selv den bedste lås for lidt. Men låser du din cykel fast til f.eks. en lygtepæl eller et vejskilt, så får cykeltyven en dårlig dag!

For god ordens skyld bør låsecylinderen smøres med en særlig låseolie nogle gange årligt.

Hos Cykler.dk elsker vi glade cyklister. Men vi bryder os ærligt talt ikke meget om cykeltyve. Derfor er vi stolte af at forhandle ABUS City Chain X Plus!