Sæt
Bontrager Glo/Ember Lygtesæt
Før DKK 219,00
Smart Diode Lygtesæt
Før DKK 198,00

Ofte stillende spørgsmål omkring cykellygter

Hvor på cyklen skal cykellygterne monteres for at sidde korrekt?


Nogle lygter kan monteres på din hjelm, men de fleste er beregnet til montering hhv. foran og bagpå cyklen (f.eks. på forlygten på styr eller frempind, og baglygten på bagskærm eller bagagebærer). Vær opmærksom på, at det, i lovens forstand, ikke er nok at have en lygte monteret på hjelmen. Der skal stadig være almindelig lygter på alle cykler, hvis man ikke vil risikere en bøde, i tilfælde af, at man møder politiet.



Hvilke regler gælder mht. cykellygter?

Alle vores cykellygter opfylder naturligvis reglerne om cykellygter der trådte i kraft i efteråret 2012.

Forlygten, skal eksempelvis lyse med hvidt lys, som skal kunne ses mindst 300 meter borte. En godkendt baglygte skal lyse rødt, og lyset fra en baglygte skal ligeledes kunne ses mindst 300 meter borte. Efter de tidligere regler var kravet kun 150 meter.

Mange af de kraftige lygter, du finder på Cykler.dk, er i stand til at lyse med så mange lumen, at lyset kan ses et par kilometer borte. Det er typisk den slags lygter, du bør kigge på, hvis du kører landevej eller mountainbike i mørke.

Især ved offroad-kørsel i mørke har du behov for virkelig seriøse cykellygter, der får alvor kan sende nogle lumen ud i mørket.



Hvad er lumen?

I forbindelse med lysstyrke, bruger vi tit begrebet lumen. Lumen er et udtryk for den mængde af lys, som en lyskilde udsender, 360 grader rundt (I dette tilfælde altså hele vejen rundt om cykellygten). Lumen kaldes derfor også for lysstrøm.

Tidligere brugte man betegnelsen watt. Watt er imidlertid nærmere et mål for, hvor meget strøm, en lyskilde bruger. Efter at vi har fået LED-pærer og andre meget energibesparende lyskilder, giver det dog mere mening at bruge betegnelsen lumen, ganske enkelt fordi moderne lavenergipærer sagtens kan afgive forholdsvist mange lumen, uden at forbruge ret mange watt.  Og det er jo rart, i disse tider, hvor elpriserne er høje.

Som forbrugere af lys vil vi derfor gerne have et stort antal lumen. Et stort antal watt er primært nogen, som elselskaberne har glæde af.

Betegnelsen Lux adskiller sig fra lumen på den måde, at Lux beskriver mængden af lys, der rammer en given overflade. Lumen beskriver som nævnt lysmængden 360 grader rundt.



Hvad med reflekser?

Husk i øvrigt også reflekser. Dem kan du næsten ikke få for mange af. Derfor er meget af det cykeltøj, vi sælger, også udstyret med reflekser.



Hvilken type cykellygter har jeg brug for?


Det kommer selvfølgelig an på, under hvilke forhold, du kører. Kører du næsten udelukkende i byen, hvor der er gadebelysning, vil et par små batterilygter i reglen være nok.

En cykellygte har dels til formål at gøre dig mere synlig i trafikken, så de øvrige trafikanter er klar over, at du er der, og dels at sikre, at du ser det, du skal se. Men husk, at lygten ikke gør nogen gavn, hvis den bliver liggende hjemme i skuffen!



Jeg cykler tit på steder, hvor der ikke er gadebelysning. Hvilken type cykellygte har jeg så brug for?

På de mørke landeveje har du brug for en langt mere kraftig cykellygte.  

Og hvis du ofte kører på en mørk skovsti eller et MTB-spor, har du brug for virkelig seriøse lygter, som kan oplyse vejen for dig, så du ikke støder ind i en trærod, en sten eller hvad der nu kan være af forhindringer på din vej. Hvis du skal køre stærkt i mørke, kan der hurtigt opstå en farlig situation, hvis du ikke kan se ordentligt.

MTB-ryttere kan derfor med fordel kigge på nogle af de mest kraftige cykellygter. Disse er USB-opladelige, så du slipper for besværet med at skulle skifte batterier.  Dermed sparer du også miljøet for en del farligt affald.

Med sådanne cykellygter på din cykel er du sikker på, både at kunne se og at blive set, på dine cykelture ud i mørket.



Hvad er dagskørelys, og hvad gør det godt for?

Dagskørelys betyder, at lygten udsender et blinkende lys. Undersøgelser har vist, at en cykellygte, der udsender blink, er bedst til at øge synligheden i dagslys.



Er dagskørelys lovpligtigt?

Det korte svar er nej.

Dagskørelys er ikke lovpligtigt for cyklister, ligesom det er for bilister. Og det kan man jo i grunden godt undre sig over, i betragtning af, hvor mange ulykker, cyklister er involveret i årligt. Det er `bare´ sund fornuft at anvende dagskørelys. Og det er jo heldigvis stadig tilladt at anvende sin sunde fornuft.

En meget stor del af de cykellygter, som Cykler.dk sælger, kan indstilles til dagskørelys. De kan naturligvis udsende konstant lys, som bruges i mørke, samt i tåge og usigtbart vejr (kan f.eks. være i tæt snevejr eller kraftig regn).

Husk at bruge lygten, både dag og nat, så du altid er synlig for de øvrige trafikanter. Enhver lygte er bedre end slet ingen. Det vigtigste er, at lygten kan lyse med tilstrækkeligt mange lumen!




Hvilke cykellygter finder jeg på Cykler.dk?

Her på siden kan du let finde mange cykellygter, til snart sagt alle behov, og i enhver prisklasse. Alle er de designet til at give øget synlighed, og lyse vejen op for dig. Lysstyrken varierer selvsagt meget, alt efter, hvilken type af lygte, du vælger at købe. Meget mere om det nedenfor.

Til dig, der primært, eller udelukkende, cykler i byen, har vi små, smarte og billige lygtesæt, som eksempelvis Glo/Ember. Her får du et sæt små og billige cykellygter lygter, som stadig er ganske kraftige, og som giver mulighed for at vælge enten blinkende dagskørelys eller vedvarende lys.

Disse lygter virker vha. almindeligt, udskifteligt batteri. Hvidt lys i en forlygte, og rødt lys i en baglygte, som loven kræver.

Det er et sæt gode cykellygter, som ikke koster alverden, men som til fulde opfylder kravene til den lovpligtige belysning på cyklen.

Hvis du har brug for en anderledes kraftig forlygte, som virkelig kan lyse vejen op, eksempelvis ved landevejskørsel i mørke, kan Bontrager også være med. Her kan vi f.eks. foreslå forlygten Ion Pro RT.

Denne lygte er beregnet til montering på styret, men du kan også tilkøbe et hjelmbeslag. Og står du og mangler en god cykelhjelm, så kan Cykler.dk selvfølgelig også være behjælpelig med det. Lygten er med indbygget, USB-opladeligt batteri.

Ion Pro RT kan afgive op til 1300 lumen, når den indstilles til kraftigste lysstyrke. Der er i øvrigt 5 indstillinger at vælge imellem.  

Husk: En cykellygte, som monteres på din hjelm, giver øget synlighed, men den hverken kan, må eller skal erstatte en almindelig forlygte, beregnet til montering på cyklen.

En anden god Bontrager-lygte til landevejen er Ion Elite R.

Hvis du køber det lygtesæt, hvor den er kombineret med den smarte Flare R City baglygte, er du godt kørende, hvad lygterne angår, og kan roligt springe på cyklen, selv i den sorteste nat.

Bontrager Flare R City har en varm og bred lyskegle, , som giver dig maksimal synlighed i trafikken.

Lyset fra begge lygter kan i øvrigt ses ikke mindre end 2 km borte. De er noget andet end de gammeldags batterilygter, som mange af os brugte, da vi i sin tid cyklede til skole!

De to ovennævnte lygter sælges i øvrigt også som et sæt.



Jeg vil gerne have en ekstremt kraftig forlygte, Hvad skal jeg købe?

I den helt tunge ende finder vi de ekstremt kraftige cykellygter fra MagicShine. Disse lygter fås i fire størrelser. Med sine hele 8000 lumen er topmodellen en veritabel projektør. Disse lygter er til dig, der eksempelvis kører MTB-kørsel i mørke. Der er tale om meget kraftige forlygter, for ikke at sige, projektører.

Lysstyrken i en forlygte af denne type er virkelig overraskende høj., faktisk op til adskillige 1000 lumen Vi tør godt sige., at vi her har at gøre med nogle af de kraftigste cykellygter på markedet.

En forlygte fra MagicShine køber man, fordi man har brug for at kunne se mest muligt.

Via USB kan en sådan lygte oplades mange gange. Ikke noget med at skifte batterier, som skal kasseres, og ender med at blive en belastning for miljøet! Du vil hurtigt blive glad for din genopladelige forlygte fra MagicShine.

Men en god forlygte alene gør det jo ikke. Der skal også en baglygte til. Og hvis du f.eks. kombinerer en forlygte fra MagisShine med en baglygte fra Bontrager, så går du ikke galt i byen.



Jeg har tit drømt om at have radar på min cykel, Kan jeg få det?

Ja, det kan du faktisk godt. Det lyder måske som en spøg. Men hos Cykler.dk spøger vi ikke med trafiksikkerhed.

Fra den kendte producent Garmin kommer nemlig en baglygte, om er udstyret med indbygget radar.

Når baglygten er tændt, kan du på et display se, om andre trafikanter nærmer sig bagfra, og hvor tæt på, de evt. er. Det er en meget smart baglygte, som i høj grad forbedrer trafiksikkerheden. Også denne baglygte oplades vha. USB-kabel, så du ikke skal tænke på at skifte batteri.

Hvis du har en klassisk hverdagscykel/retro-cykel, kan du også få en klassisk dynamolygte. Så har du en lygte, der altid kan lyse, uden at behøve batterier.

Det siger dog sig selv, at en dynamolygte ikke er i stand til at lyse med tilnærmelsesvist så mange lumen som nogle af de meget stærke batterilygter kan.

Til hverdagsbrug i byen er en dynamolygte dog god nok. Ellers fandt du ikke denne type lygter her på Cykler.dk!



Er der noget særligt, jeg bør tænke over. mht. lygterne, når jeg har en elcykel?

Nogen vil måske spørge: Har jeg brug for specielle cykellygter, hvis jeg kører på elcykel? Som udgangspunkt er svaret nej. Det er samme type af lygter, du skal bruge.

Og så alligevel! For der findes faktisk lygter, som er beregnet specielt til brug på elcykler. Det gælder f.eks. den smarte E-Motion baglygte, som er designet til at blive anbragt på bagagebæreren. Lygten får så strøm direkte fra elcyklens batteri. Så længe, elcyklen kan køre, kan cykellygten derfor også lyse.

Nogle af vore elcykler (typisk hverdags-elcykler og elektriske citybikes), leveres med både forlygte og baglygte, og her får cykellygterne typisk strøm fra elcyklens batterier. Der er tale om små, men kraftige LED-lygter, som er tilstrækkelig til bykørsel, men ikke, hvis du bevæger dig ud, hvor der ingen gadebelysning er.

Det gælder stadig, at hvis du f.eks. har en elektrisk mountainbike, og bruger den i mørke, så bør du vælge et sæt helt anderledes kraftige lygter, som giver en masse lumen fra sig.

Hvis du dyrker en action-præget form for cykelsport (MTB-kørsel/XC racing), så er cykellygterne et dumt sted at spare!



Hvad er induktionslygter/magnetlygter?

Slutteligt skal vi lige nævne induktionslygterne fra Reelight. Her er der tale om magnet cykellygter.

Disse magnetlygter fungerer helt uden batterier, idet strømmen genereres ved, at en magnet passerer en spole, som ligger inde i lygten.

Du behøver derfor ikke være bange for, at din lygte pludselig holder op med at lyse.

Magnetlygter er primært velegnede til at øge din synlighed i trafikken, når du kører i byen.

Hvis du skal ud på en mørk landevej, anbefaler vi, at du vælger en anderledes kraftig cykellygte.

Her har du behov for en cykellygte, der virkelig kan lyse, med langt flere lumen end magnetlygter er i stand til.

Generelt kan man sige, at de bedste cykellygter er dem, du husker at bruge!

Lygterne kan, i yderste konsekvens, betyde forskellen på liv og død. Det gælder naturligvis primært, når du cykler i de mørke timer, men husk, at også dagskørelys giver øget synlighed, og dermed øget sikkerhed.

OBS: Induktionslygterne (magnet cykellygter) er primært beregnet til brug i byen. Hvis du kører på landevej eller offroad/mountainbike, når det er mørkt, anbefaler vi, at du vælger noget kraftigere end et lygtesæt fra reelight.

Vi håber, at du har opdaget, at der heldigvis findes cykellygter til ethvert behov, og for enhver pengepung. Uanset hvilken form for cykling, du dyrker, skal vi nok hjælpe dig med at finde lige præcis de lygter, der passer til dit behov.

Det vigtigste er, at du får nogle gode og kraftige cykellygter, som du kan føle dig tryg ved at bruge, når mørket falder på, i sikker forvisning om, at du er synlig i trafikken.

Om du bør vælge et sæt billige cykellygter (typisk med alm. batteri), eller nogle dyrere af slagsen, kommer helt an på dit individuelle behov.  

Hos Cykler.dk sælger vi udelukkende godkendte cykellygter/lygtesæt. Og vi har altid mange lygter på lager.



Hvorfor skal jeg købe cykellygter hos Cykler.dk?

Cykler.dk er den største cykelbutik i Vestjylland. Alle vore ansatte lever og ånder for cykling, og brænder for at yde den absolut bedste kundeservice. Vi står altid klar til at rådgive dig, og vi har et stort udvalg af cykellygter/lygtesæt på lager.  

Husk, at synlighed betyder alt i trafikken. Det gælder for så vidt både i dagslys og når du begiver dig ud i mørket. Cykler.dk hjælper dig med at få godt lys på på cyklen!



Jeg står og mangler en bagagebærer at sætte min baglygte på. Hvad gør jeg?

Hvis du har brug for en solid bagagebærer, som din baglygte kan monteres på, kan vi også hjælpe med det. Mange bagagebærere er fremstillet i det lette og vejrbestandige materiale aluminium, så de ikke ruster op, når regn og blæst sætter ind.

Hvis du er i tvivl om, hvordan dine nye cykellygter skal monteres, hjælper vores 5-stjernede værksted gerne med det.

Generelt billige priser, masser af gode tilbud, og fri fragt på alle ordrer over 299 kr.



Køb (også) ny cykel hos Cykler.dk!

Vælg Cykler.dk, når du skal købe cykellygter/lygtesæt, reflekser, batterier og meget andet! Omvendt er der jo heller ikke meget ved, at man har lygter og reflekser, hvis man står og mangler en cykel at sætte den på.

Men heldigvis er Cykler.dk også stedet, hvor du kan finde en ny cykel, som du nok skal blive glad for. Vi har altid masser af lækre cykler på lager. Eksempelvis har vi masser af super seje mountainbikes, lynhurtige racercykler, hybridcykler, gravelbikes, citybikes og elcykler af alle typer, og i enhver prisklasse.

Vi fører mange af de verdenskendte mærker, såsom Specialized, CUBE, Trek, Batavus, NORDEN med flere.



Jeg vil gerne have min nye cykel tilsendt. Er fragten dyr?

 

Nej, fragten koster ikke noget, når du køber en ny cykel hos os.

Enhver ny cykel, som købes hos os, leveres fragtfrit, og i fyldt samlet tilstand.  Dette indebærer, at det ekstraudstyr, du evt. har tilkøbt, bliver monteret. Det sørger vores topmoderne 5-stjernede cykelværksted for. Her overlades intet til tilfældighederne!  

Du kan således straks springe i sadlen, når du har modtaget din nye cykel. Glem trygt alt om selv at skulle bakse med monteringen.  

Derudover giver vi fri fragt på alle ordrer til 299 kr., og derover. Og køber du en vare, der koster mindre end 299 kr., og vil du gerne have den tilsendt, så finder vi en fornuftig fragtpris til dig.

Vi er altid klar med råd og vejledning. De dygtige cykelteknikere har `pæren´ i orden, og hjælper dig gerne med at få lys i lygten.



Kundetilfredshed er vores højeste målsætning!

Vi er ikke tilfredse, før lygterne lyser i mørket, og et smil oplyser kundens ansigt. Tøv ikke med at kontakte os. Ingen udfordring er for stor, og ingen er for lille!



Hvordan kommer jeg i kontakt med Cykler.dk?

Kontakt os på mail: info@cykler.dk, på tlf.: 77340818, eller læg vejen forbi vores fysiske butik i den smukke vestjyske by Lemvig. Vi er altid klar med en kop kaffe og en god cykelsnak!